Gør din kat stærk med godt kattefoder (foto petworld.dk)

Det er ikke ligegyldigt, hvilket foder du giver din kat (foto: petworld.dk)

Der findes over en halv million katte i Danmark. Og det er med god grund. Der er noget dejligt roligt ved en kat. De spinder, og det giver sådan en rar, brummende lyd. De har deres egen personlighed og vilje, som giver dem en vis kant. En kat er et sjovt og anderledes væsen, og det er også derfor, at så mange mennesker holder af dem.

Det er dog ikke altid en dans på roser med de firbenede venner. Især madjunglen er svær at finde hoved og hale i. Især fordi der er et utal af muligheder, når det kommer til kattemad. Og de muligheder giver grobund for forvirring, når man skal vælge det rigtige foder.

Der findes både tørfoder og vådfoder. Og indenfor de kategorier findes der endnu et hav af varianter. Derudover findes der forskellige snacks, og så er der endda også en hel diskussion om, hvorvidt katte må få mælk eller ej. Og det er ikke såre simpelt, for alle katte har sine egne særlige behov.

Vælg den rigtige kattemad til din kat

Der er nok lige så mange holdninger til kattefoder, som der er katteejere. Og det gør ikke ligefrem jagten efter den perfekte kattemad nemmere. Både tørfoder og vådfoder har sine fordele og ulemper.

Hvis du udelukkende vælger at fodre din kat med vådfoder, er der risiko for, at rester fra vådfoderet vil sætte sig som plak på tandkødet, som kan resultere i tandsten. Oftest er vandindholdet i vådfoder enormt højt, og derfor er det også en dyr løsning. Men de fleste vil gerne fodre med vådfoder, når der er brug for forkælelse, fordi katte oftest bedre kan lide det.

Tørfoder kan dog virke forebyggende overfor tandsten. Men omvendt vil der med fodring med tørfoder også være en risiko for, at din kat ikke får tilstrækkeligt med vand. Man kan dog løse det ved at bløde tørmaden op med vand. Måske en kombination er ideel. Det afhænger altid af den enkelte kat.

Under alle omstændigheder er det en god idé at blande det forskellige foder sammen i starten. Du kan gradvist ændre portionen, så katten til sidst udelukkende får det nye foder. For hurtigt foderskift kan give katten dårlig mave, især hvis den er følsom.

Læs mere om kattemad her

Se og find god kattemad her:

Vil man have en glad kat skal man starte med god kattemad

Styr din kats instinkter med god kattemad

Share